Er du en kommende elev?

Uddannelse på Havredal

Når man er elev på Havredal Praktiske Uddannelser, gennemgår man et uddannelsesforløb. Dette kan ske igennem et STU forløb (som står for ”Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse”), men det kan også ske igennem et ressourceforløb, et revalideringsforløb eller igennem et udviklings- og vejledningsforløb i henhold til reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats.

Der er 4 forskellige uddannelser på Havredal, og da vi altid laver individuelle forløb, er det også muligt at kombinere fag fra de forskellige uddannelser: Læs mere under Vores linjer

Hvis du er interesseret i én af de 4 uddannelser på Havredal, og du har nogle særlige vanskeligheder – fx svært ved at læse og skrive – så er Havredal måske noget for dig!

Hvis du gerne vil være elev på Havredal Praktiske Uddannelse:
1. Ring til skolen og få en tid til en rundvisning.

2. Hvis du stadig er interesseret efter rundvisningen, så aftal en uges praktik, hvor du bor og arbejder på skolen.

3. Hvis vi bliver enige og du gerne vil starte på skolen, så tag kontakt til din kommune.

De fleste af eleverne på Havredal bor her. Det er der mange fordele ved. Blandt andet bor du tæt sammen med dine venner, og I knytter jer til hinanden på en anden måde, end hvis I kun havde undervisning sammen.

Men en fordel er også huslærer- og bo-trænerordningen. Hvert hus har en huslærer tilknyttet, og du har desuden din egen bo-træner, som blandt andet hjælper dig med at lægge et budget, bruge e-Boks, bestille tid hos tandlægen, kontakt med det offentlige og sikre, at du har de relevante forsikringer. Vigtige ting, som kan være svære at huske at få gjort.

Du bor på enkeltværelse, men deler køkken og opholdsrum med 3-7 andre elever. I sørger for, i fællesskab, at gøre rent, købe ind og lave mad. Dette hjælper jeres huslærer med at koordinere.

Inden udslusning er der i samarbejde med Havredal mulighed for at komme til at bo i egen ungdomsbolig.

Hvad koster det:
Kostdelen udgør 1500 kr. pr. måned og bodelen 2200 kr. pr. måned (inklusiv forbrug). Der ud over skal der betales 100 kr. i depositum hver måned.​

Når du mangler et halvt år af din uddannelse skal du

  • Bestemme hvad du helst vil arbejde med.
  • Bestemme hvor du vil bo.

Vi hjælper dig med at finde et arbejdssted og en bolig, hvor du kan blive, når du er færdig med uddannelsen. 90% af alle vores elever har job, når de stopper som elev på skolen.

Denne pjece giver dig/jer lidt nyttig viden om, hvordan det er at være elev på Havredal Praktiske Uddannelser. Herudover er der en masse praktisk info, som det kan være rart at vide noget om, når man er pårørende til en elev, der går på skolen.

Hent her

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.