Det er sejt at være praktisk

Almene sociale kompetencer

Det daglige sociale samvær er en vigtig del af hverdagen på skolen. Særligt fungerer måltiderne som en strukturerende ramme for hverdagen med fælles morgenmad, ti-pause, frokost, eftermiddagskaffe, aftensmad og aftenkaffe på forskellige lokaliteter. Hver elev er tilknyttet et af tre steder, hvor der spises morgenmad og frokost (afhængig af hvilket hold, de er på), og om aftenen spiser man sammen med sit hus. Det er vigtigt at overholde tidspunkter og at holde bordskik, og dette er et godt sted at dele forskellige oplevelser med hinanden.

Når man bor tæt sammen og deler køkken og bad, er det desuden nødvendigt at samarbejde med hinanden. Huslæreren hjælper eleverne med at forstå og tage hensyn til hinandens forskellige behov i hverdagen, og ved konflikter mellem elever hjælper personalet med at få eleverne til at forstå hinanden og løse uoverensstemmelser.

Arbejdet med elevernes almene sociale kompetencer inkluderer også, hvordan man opfører sig i offentligheden, fx under indkøb, ved en buffet, ved lægen osv. Derved lærer man, at der er forskellige spilleregler i forskellige sammenhænge​

Kontakt

Havredal Praktiske Uddannelser

ulvedalsvej 30-34

7470 Karup J

Tlf.: 86 66 22 30

E-mail: havredal@havredal.dk 

CVR: 29078718

Om os​

Havredal er et samlet, helhedsorienteret tilbud med den overordnede målsætning at støtte og vejlede de unge frem mod en tilværelse som ligeværdige og aktive medborgere med en så stor grad af selvhjulpenhed, som deres individuelle potentialer rækker til.

Følg os

Kontrolrapport