Det er sejt at være praktisk

Hvad koster det?

De økonomiske betingelser for et ophold på Havredal er:

Hjemkommunen forbliver handlekommune, og kommunen forpligter sig til i den periode, eleven er indskrevet på Havredal Praktiske Uddannelser, at dække den kommunale andel af udgifterne, selv om eleven under uddannelsen har folkeregisteradresse i Viborg kommune og evt. overgår til et revalideringsforløb.

Opholdsbetalingen opkræves direkte ved kommunen.

For unge under 18 år:

Grundtakst incl. kost og logi kr. 22.266,00 pr. måned.

Arbejdsdusør kr. 2.280,00 pr. måned.

Socialpædagogisk støtte og træning (11 timer ugentligt) kr. 16.634,00 pr. måned.

Samlet opholdsbetaling kr. 41.180,00 pr. måned.

For unge over 18 år:

Grundbeløb for faglig uddannelse, generel bostøtte, erhvervstræning m.m.: 21.194 kr. pr. måned (heraf 1.985 kr. til generel social støtte efter serviceloven).

Individuel takst for socialpædagogisk støtte og træning:

- 5 timer ugentligt kr. 8.079,00 pr. måned

- 8 timer ugentligt kr. 12.099,00 pr. måned

- 11 timer ugentligt kr. 16.634,00 pr. måned

Det valgte timetal vil fremgå af den enkelte kontrakt med en kort begrundelse. Den individuelle takst gælder mindst et år fra aftalens indgåelse og kan herefter genforhandles mellem parterne.

Forud for uddannelsens afslutning vil der blive indkaldt til en drøftelse med henblik på afklaring af erhvervsplacering og muligheder. Der vil fra Havredals side være støtte til, at eleven opnår ansættelse i det hjemkommunale miljø. Derfor forventes støtte fra kommunen til erhvervelse af den nødvendige støtte og opfølgningsbistand i forbindelse med udslusning fra skolen.

Sålænge eleven har brug for støtte og vejledning fra Havredal, forbliver hjemkommunen betalingskommunen.

For alle elever gælder:

Bevillingskommunen er forpligtet til at betale for uddannelsesrelaterede udgifter til arbejdstøj, sikkerhedsfodtøj, lærebøger samt erhvervelse af personvognsførerbevis.

Der kan forekomme engangsudgifter til eks. tandlæge og til sociale hjælpeforanstaltninger og/eller fritidstilbud, som eleven efter aftale skal deltage i.

Hvis uddannelsesaftalen afbrydes i utide, opsiges aftalen med en måneds varsel. Kommunen er forpligtiget til at betale måneden ud samt opsigelsesmåneden.

Generelle oplysninger:

Kostdelen udgør 1.000 kr. pr. måned og bodelen 1.700 kr. pr. måned (inklusiv forbrug). Der ud over skal der betales 100 kr. i depositum hver måned.

Vi opkræver normalvis beløbet direkte ved borgerne. 

Kontakt

Havredal Praktiske Uddannelser

ulvedalsvej 30-34

7470 Karup J

Tlf.: 86 66 22 30

E-mail: havredal@havredal.dk 

CVR: 29078718

Om os​

Havredal er et samlet, helhedsorienteret tilbud med den overordnede målsætning at støtte og vejlede de unge frem mod en tilværelse som ligeværdige og aktive medborgere med en så stor grad af selvhjulpenhed, som deres individuelle potentialer rækker til.

Følg os

Kontrolrapport